Kørsel til og fra vores område

Der henstilles fortsat til at sætte farten betydeligt ned før venstresvinget fra Elmevej ind på Egebakken og ikke “drøne” til venstre – ind over hajtænderne i et lille venstresving i stedet for det lovmæssigt store sving. Vær i øvrigt også ekstra opmærksom hvor Askevej munder ud på vestgrenen af Egevej

Bestyrelsen vil i øvrigt gøre opmærksom på følgende :

  • snerydning af fortove og stier og eventuel grusning og saltning er STADIG den enkeltes ansvar, selvom vi har aftalt snerydning af disse.
  • beskæring af træer, buske og hæk til samme, således at der er fri passage på minimum 1,5 meter i bredden og 2,5 meter i højden ! Såfremt disse mål ikke overholdes, kan snerydning ikke foretages de pågældende steder !
  • tal med din nabo/bagbo/genbo om højden på træerne i haven ! Vis hensyn !
  • fortove og stier er ikke oplagsplads til opgravet jord, buske og lignende.
  • biler parkeres fortrinsvis på egen grund således at genboer kan komme ud og ind af egen indkørsel uden problemer.
  • parkering med 2 hjul på fortov undgås, der skal være plads til at man kan gå forbi med barnevogn, desuden kan der ikke ryddes sne med maskinen om vinteren.
  • “søndagsbrug” af motorredskaber foregår mellem kl. 10 og 16.
  • musik og lignende spilles for lukkede vinduer og døre af hensyn til naboer
  • fællesarealet er ikke oplagsplads til f. eks. både, campingvogne, trailere eller lignende.
  • at samle hundeefterladenskaber op såfremt hunden har “tabt” noget.
  • det skal indskærpes, at det ikke er tilladt at anbringe brændbart affald og lignende på bålpladsen før tidligst 2 uger før St. Hans
  • at bilister sænker hastigheden i vort område til 40 km/t.